Strand >>
Rivieræn >>
Højder >>
Saint Tropezs >>
Baglandet >>
I form >>
 
 
 
 
 

Monaco
 
Motorvej A8, kystvej N98, landevej 7 fra øst fra de italienske motorveje fra Gênes og Milano. Lufthavn Nice Côte d'Azur og færgehavn.
84 km fra Le Domaine du Colombier !


Historie
Monaco's historie er knyttet sæt sammen med Provences historie. Fra det VI århundrede f.Kr. og indtil de V århundrede i vores tidsregning har først ligurerne derefter fønikierne og senere romerne besat hele regionen. På den tid hed havnen Portus Herculis Monoeci. Indtil det X århundrede var landet offer for saracenernes invasioner. Greven af Provence befriede kystområdet og Provence definitivt i 975. Fra 1162 til 1270 slog genueserne sig ned og byggede i 1215 et fæstningsslot. I 1270 brød borgerkrigen løs i Gêne mellem gibellinere og pavens tilhængere. De store aristokratiske familier blev efter gibellinernes sejr forvist. I spidsen af et udvalg af disse familier tilegnede François Grimaldi, kaldet Malizia, sig slottet i Monaco den 8. januar 1297. I 1342 tog Charles Grimaldi titlen som Herremand af Monaco. Menton og Roquebrune var en del af Monaco indtil 1861. Det var Jean 1., der i 1454 i sit testamente dikterede reglerne for arvefølgen: de førstefødte drengebørnene, i mangel af drenge kvinderne på betingelse af, at deres børn tager navnet Grimaldi.
Selvom titlen som Prins af Monaco har været brugt siden 1612 først af Honoré II, er det først i 1633, at den bliver anerkendt af det spanske gesandtskab. Ved Pariser traktaten af 1814 afgav Frankrig definitivt fyrstedømmet Monaco. I 1856 trådte Monaco ind i legenden med opførelsen af la Société des Bains de Mer og kasinoet. Hotellerne skød herefter hurtigt op på højsletten Spélugues, der i 1866 blev omdøbt til Monte Carlo (Mont Charles efter den regerende Prins). I 1910 grundlagde Prins Albert Det oceanografiske museum. I 1949 steg Prins Rainier III på tronen. Under hans regering og hans hustru Grace Patricia Kelly, som han giftede sig med i 1956, opnåede fyrstedømmet en verdenskendt berømmelse. I 1962 lavede Prins Rainier en ny Konstitution. Den 14. september 1982 dødede Prinsesse Grace af Monaco i en bilulykke. Det var et chok for hele verden. I 1993 blev Monaco medlem af FN.


Fritid / Kultur
Året rundt tilbyder Monte-Carlo en vifte af forskellige aktiviteter.

Januar
Monte-Carloløbet. International gymnastikgalla "Princesse Grace".

Februar
International cirkusfestival.

Marts
Opera- og teaterforestillinger afløser hinanden. Bal de la Rose.

April
Open tennisturnering. Jumping International.

Maj
Grand Prix løb. International blomsterbindingskonkurrence.

Juni
Folkeaftener. Messe og løb med elektriske biler. Piano Masters.

Juli
Koncerter i Prinsepalæet. International antikvitetsmesse hvert andet år. Verdensmesterskab i Backgammon.

August
International fyrværkeri festival. Røde Kors gala. Monte-Carlo Game Fish Tournament. Hamel Golf turnering.

September
Grimaldi sejlsportskonkurrence. Zepter Monte-Carlo Golf Pro-Celebrity. Verdensmesterskab i bobslædekørsel. Søsportsmesse Grande Plaisance.

Oktober
Kart Cup. Monte-Carlo Cup for radiostyrede sejlbåde.

November
Monaco's nationalfest. Internationalt maratonløb.

December
Balletter, koncerter og teaterforestillinger.
Fyrstedømmet besøges på en spadseretur: Katedralen, Fyrstepaladset (der er vagtskifte kl. 11.55), Kasinoet og dets skønne haver, Havnen, Europas eneste japanske have... men også den Eksotiske Have, der ligger inde i en grotte og tæller et stort antal kaktuser og planter, hvoraf nogle er mere end hundrede år gamle. I kan ligeledes besøge Observatoriet og det Forhistoriske Antropologi museum. I pinse week-enden: Monaco Kaktus Udstilling med konferencer, forevisninger og salg. Forlad endelig ikke Monaco uden at have aflagt et besøg på Det oceanografiske museum. Museet er delt i 5 afdelinger. Akvariet præsenterer med sine 90 bassiner hele Middelhavets fauna og flora samt nogle enkelte af de flotteste tropiske eksemplarer. I la Salle d'Océanographie Zoologique, der fremviser hvaler, kan I opleve et 20 meter langt hvalskelet. La Salle d'Océanographie Physique opridser de store opdagelser, og la Salle d'Océanographie appliquée fremviser en omfattende samling af maritime organismer, hvoraf en blæksprutte på 13 meter, samt opridser museets grundlægger Prins Albert 1.'s liv. I Konferencesalen kan man regelmæssigt opleve filmforevisninger og videnskabelige kongresser. Inden I forlader museet, bør I tage op på bygningens tagterrasse og beundre udsigten.

Fritid / Sport
Her kan I dyrke alle søsportsgrene foruden faldskærmsopstigning, bådudlejning, bueskydning, tennis, squash, golf og ridning.


Nyttige adresser >>

Top >> Udskriv >>
Tilbud man ikke skal gå glip af

 
Flere oplysninger >>
Skift årstid